HabitusHuset Mejlingvej
Antal pladser
1
Godkendt jf. SEL §§ 107 & 108
Normering
Tæt personale af en til to medarbejdere
Døgnpersonale
Botilbuddet er bemandet døgnet rundt
Visitation
Telefon: 20 61 02 41
Mail: visitation@habitus.dk
Velkommen til HabitusHuset Mejlingvej
– et hjem i rolige og narturskønne rammer
Indretning og rammer
Borgeren på HabitusHuset Mejlingvej bor på første sal i en lys og rummelig lejlighed med stue, soverum og badeværelse. Der er tilknyttet en privat terrasse med udsigt over markerne, hvor borgeren kan opholde sig og nyde de smukke og rolige omgivelser. Personalet har base i stueetagen, hvilket sikrer nærhed, tryghed og mulighed for fleksibel støtte i hverdagen.
Huset rummer gode aktivitetsmuligheder såsom værksted, motionsrum og fleksible indretningsmuligheder, der altid tilpasses borgerens behov. Udearealerne byder på masser af plads til fysisk aktivitet, leg og ro – alt sammen med afsæt i, hvad der giver mening for den enkelte.
Vil du vide mere? Kontakt os.
Et meningsfuldt hjem
HabitusHuset Mejlingvej skal være meget mere end et bosted – det skal være et hjem. Her arbejder vi med anerkendelse, omsorg og professionalisme for at skabe rammer, hvor borgeren oplever stabilitet, bliver mødt som individ og får mulighed for at udvikle sig i eget tempo.
Alle indsatser har til formål at maksimere livskvalitet og det ser forskelligt ud fra individ til individ. Derfor er det også vores opgave, at ligge en klar struktur, der har det enkelte menneskes behov, kompetencer og ønsker i tankerne.
Måltider og fællesskab
Maden tilpasses altid borgerens behov og ønsker. Personalet står for madlavningen, og der er mulighed for samspisning, når det gavner og giver mening for borgerens trivsel. Måltiderne bliver dermed en meningsfuld og rolig del af hverdagen.
Vores pædagogiske tilgang
I HabitusHuset Mejlingvej, bygger vores pædagogiske tilgang på struktureret og visualiseret pædagogik, der skaber forudsigelighed, tryghed og ro. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og aktuelle situation og tilpasser rammer, metoder og indsats derefter.
Når behov ændrer sig, justerer vi indsatsen, så borgeren fortsat oplever trivsel, livskvalitet og meningsfulde rutiner. Vores pædagogiske værktøjsfelt styrker kommunikation, selvstændighed og livsglæde, hvad enten fokus er faste rutiner, stressreduktion, læring, kreativitet eller fysisk udfoldelse.
Grundprincippet er, at botilbuddet tilpasses borgeren, ikke omvendt. Derfor arbejder vi systematisk med daglige observationer, dokumentation og fælles refleksion, så vi fastholder fagligheden og løbende udvikler indsatsen.
Kort sagt kombinerer vi i HabitusHuset Mejlingvej, tryghed, struktur, faglighed og relationsarbejde for at minimere problemskabende adfærd og maksimere livskvalitet. Borgernes individuelle behov og interesser tilgodeses i en hverdag med lavt frustrationsniveau og størst mulig livskvalitet.